Vigtig information til vores besogende: mellem 23:00 og 03:00 d. 23. og 24. juni 2008 skal vi opgradere vores servere.
Derfor vil Forbrugerliv.dk ikke v?re tilg?ngelig i denne periode. Vi beklager forstyrrelsen.
Med venlig hilsen og god Sankt Hans-aften, Forbrugerliv.dk
0
XtraPoints saldo:
Log ind
Luk vinduet


Husk mig

Medlemsbetingelser

Disse Medlemsbetingelser skal læses og accepteres, inden du kan tilmelde dig som medlem af Forbrugerliv.dk og/eller downloade vores XtraSaver-program.

Medlemsbetingelserne er gældende for dit medlemskab af Forbrugerliv.dk herunder brug af Forbrugerliv.dk Internet-sider og software. Det er dit ansvar at sætte dig ind i de til enhver tid gældende vilkår og forstå dem.

Forbrugerliv.dk tilbyder gratis medlemskab, som giver adgang til specialrabatter og tilbud på Forbrugerliv.dk og i tilknyttede selvstændige butikker enten via Forbrugerliv.dk’s Internet-sider eller ved fremvisning af medlemskort i de enkelte tilknyttede butikker. Det skal imidlertid præciseres, at Forbrugerliv.dk alene er formidler og ikke er aftalepart i de enkelte køb, du foretager. Din aftalepart i de køb, du foretager, er den butik, hvori du handler, hvad enten du handler via Forbrugerliv.dk’s Internet-sider eller fysisk i den enkelte tilknyttede butik. Forbrugerliv.dk’s rolle er således igennem dialogmarkedsføring at skabe kontakt mellem dig og de tilknyttede butikker. Forbrugerliv.dk er dog naturligvis aftalepart i de køb, du foretager via Forbrugernyt.dk’s egen butik ”Xtrashoppen”.

  1. PERSONDATAPOLITIK
  2. MEDLEMSKAB
  3. XTRAPOINTS - GENERELT
  4. OPTJENING AF XTRAPOINTS
  5. BRUG AF XTRAPOINTS
  6. UDBETALING AF XTRAPOINTS
  7. KODEORD OG KONTO-OPLYSNINGER
  8. SOFTWARE
  9. FORBEHOLD FOR PRISFEJL, UDSOLGTE VARER M.V.
  10. ANSVARSBEGRÆNSNINGER
  11. FORTRYDELSESRET
  12. LOVVALG
  13. LUKNING AF INTERNETSIDER
  14. ÆNDRING AF MEDLEMSBETINGELSER

1. PERSONDATAPOLITIK

1.1 Dine personlige oplysninger

Når du afgiver oplysninger om dig selv til Forbrugerliv.dk - for eksempel dit navn, din emailadresse, din adresse eller dit telefonnummer - tager vi naturligvis beskyttelsen af dine oplysninger meget seriøst.

For at modtage nyhedsbreve, debattere, chatte og udnytte de tilbud og rabatter, som findes på Forbrugerliv.dk, skal du tilmelde dig som medlem. Vores tilmeldingsskema har nogle basisdata, som skal udfyldes, for at du kan blive medlem. For at blive medlem behøver du alene at oplyse din e-mailadresse. Men hvis du vil have det fulde udnytte af dit medlemskab – herunder købe varer i vor shop, modtage vort medlemskort og udnytte alle rabataftaler herunder have udbetalt optjente XtraPoints, skal du udover din e-mailadresse meddele Forbrugernyt.dk følgende oplysninger; dit fornavn og efternavn, adresse, fødselsdato og køn. Endvidere skal du vælge en adgangskode.

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke således, at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor.

Det er frivilligt at afgive oplysninger som dine interesser, status, antal børn og så videre, men de giver Forbrugerliv.dk mulighed for at tilbyde dig relevante tilbud og rabatter, da mange af vores annoncører laver tilbud tilpasset en bestemt demografisk målgruppe.

1.2 Beskyttelse af dine personlige oplysninger

1.2.1 Personlige data, emails, datafiler og andre personlige oplysninger, der knytter sig til dit login, vil naturligvis blive behandlet yderst seriøst. Ved mistanke om misbrug, chikane, kriminelle aktiviteter og lignende vil Forbrugerliv.dk imidlertid videregive oplysningerne til politiet.

1.2.2 Forbrugerliv.dk kan ikke påtage sig ansvaret for, at udenforstående uretmæssigt skaber sig adgang til de oplysninger, du har afgivet til Forbrugerliv.dk - f.eks. i forbindelse med fremsendelse af mails eller ved indbrud i computersystemer tilhørende Forbrugerliv.dk.

1.2.3 De data, som vi registrerer, er reguleret af ”Lov om behandling af personoplysninger”. Datatilsynet fører tilsyn med enhver behandling, der omfattes af loven. Du kan finde loven i sin helhed og læse om datatilsynet på: www.datatilsynet.dk

1.2.4 Loven angiver blandt andet, at du har ret til at vide hvilke oplysninger, vi har gemt om dig. Du kan til enhver tid få disse oplysninger udleveret ved at rette henvendelse til os. I den forbindelse forbeholder vi os ret til at kunne afkræve et mindre gebyr til dækning af vores omkostninger.

1.2.5 Du kan finde oplysningerne under din egen konto. Du kan også til enhver tid få slettet dine oplysninger ved at rette henvendelse til os, ligesom du kan gøre indsigelse mod de data, vi har registreret om dig. Dine oplysninger vil ligeledes blive slettet, hvis du melder dig ud af Forbrugerliv.dk. Du kan kontakte os på: Forbrugerliv.dk A/S Holmbladsgade 111, 3. sal 2300 København S Email: info@forbrugerliv.dk

1.3 Informationsdeling

1.3.1 Forbrugerliv.dk sælger eller lejer ikke dine personlige oplysninger til andre, medmindre du har givet særskilt tilladelse hertil. Forbrugerliv.dk videregiver kun dine oplysninger til andre firmaer eller samarbejdspartnere i tilfælde, hvor det er nødvendigt for at kunne levere de produkter eller oplysninger, du har bedt om. F.eks. til firmaer, der arbejder på vegne af eller sammen med Forbrugerliv.dk, og skal bruge dem for at kunne efterkomme dine forespørgsler.

1.3.2 Dine oplysninger vil KUN blive videregivet til Forbrugerliv.dk’s samarbejdspartnere, når disse er:
A. Licenstagere, agenter eller konsulenter
B. Offentlige myndigheder og Forbrugerliv.dk’s eksterne revisorer (data til retslig brug eller til opfyldelse af gældende lovgivning i Danmark).
C. Marketingpartnere: Alle oplysninger videregives KUN i ikke-personaliseret form.

1.4 Hvordan bliver mine oplysninger brugt?

1.4.1 Vi bruger blandt andet dine personlige oplysninger til at udsende medlemsmails med tilbud og rabatter fra virksomheder og Forbrugerliv.dk som er en del af dit medlemskab, og som passer til netop din profil. Ved at blive medlem af Forbrugerliv.dk accepterer du samtidig at modtage medlemsmails fra os.

1.4.2 På vores site vil vi ud fra dine data vise dig de tilbud og annoncer, som har den største interesse for dig. Annoncøren vil på intet tidspunkt få at vide hvilke personer, annoncerne bliver vist til.

1.5 Om cookies på Forbrugerliv.dk

1.5.1 På Forbrugerliv.dk’s hjemmesider bruges der cookies, og vi logger din færden rundt på vores hjemmeside. En cookie er en simpel tekstfil, som gør Forbrugerliv.dk i stand til at genkende dig, når du vender tilbage til Forbrugerliv.dk. Det betyder, at du ikke behøver at logge ind igen og igen. Alle cookies benyttet af Forbrugerliv.dk er selvfølgelig sikre, og understøttes af alle standard Internet-browsere.

2. MEDLEMSKAB

2.1

Forbrugerliv.dk tilbyder gratis medlemskab, som giver adgang til specialrabatter og tilbud på Forbrugerliv.dk og via tilknyttede Partnere.

2.2

Medlemskab opnår du ved at oplyse din emailadresse og det kodeord, du ønsker at tilknytte til denne emailadresse, hvorved du får adgang til netværket og din konto. Hvis du ved tilmelding ikke har oplyst dine personlige data, vil du på et senere tidspunkt blive anmodet om at tilføje disse oplysninger, som er en betingelse for at kunne få et medlemskort, og få udbetalt dine optjente Rabatter/XtraPoints.

2.3

Du bliver ikke automatisk medlem, hvis du downloader vores XtraSaver-program, eller hvis du blot besøger vores hjemmeside. Du skal selv aktivt tilmelde dig som beskrevet i ovenstående.

2.4

Ved indmeldelse i Forbrugerliv.dk accepterer du som medlem at afgive sande, korrekte og aktuelle oplysninger om dig selv. Du er også ansvarlig for, at du til enhver tid har en åben, tilgængelig og brugbar emailadresse – som er en vigtig del af Forbrugerliv.dk-medlemskabet. Opgives usande, ukorrekte eller uaktuelle oplysninger (som f.eks. en lukket eller ukurant email-konto) så vi f.eks. ikke kan sende dig emails på grund af leveringsproblemer, kan Forbrugerliv.dk til enhver tid ekskludere dig som medlem og dit eventuelle tilgodehavende slettes.

2.5

For at blive medlem skal du være fyldt 18 år eller være en virksomhed registreret i CVR-registeret. – ingen maskiner eller automatiske services kan opnå ydelser fra Forbrugerliv.dk eller butikker tilknyttet Forbrugerliv.dk.

2.6

Forbrugerliv.dk forbeholder sig endvidere ret til uden forudgående varsel at ekskludere medlemmer, der efter Forbrugerliv.dk's mening optræder eller handler i strid med Forbrugerliv.dk's betingelser og etik.

2.7

Hvert medlem må kun have én konto. Har et medlem mere end én konto forbeholder Forbrugerliv.dk sig ret til uden forudgående varsel at slette din konto - herunder inddrage ethvert tilgodehavende og slette dig som medlem. Forbrugerliv.dk afgør suverænt selv spørgsmålet om medlemskab.

2.8

Du kan kun opnå ydelser fra Forbrugerliv.dk ved at anvende Forbrugerliv.dk’s software og hjemmeside (www.forbrugerliv.dk). Du skal have Internet-adgang og en emailadresse for at være i stand til at modtage fordelene af et medlemskab af Forbrugerliv.dk. Forbrugerliv.dk er ikke ansvarlig for, at du eventuelt ikke kan komme på nettet, at du eventuelt ikke kan logge ind på Forbrugerliv.dk’s hjemmeside, eller at du eventuelt ikke kan få adgang til din Forbrugerliv.dk-konto.

2.9

Når du bliver medlem, accepterer du samtidig ikke at sende ”spam” til ukendte trediemænd f.eks. ved at sende dem uønskede emails om at blive medlemmer af Forbrugerliv.dk (tip en ven er kendte trediemænd). Overtræder du denne regel, har Forbrugerliv.dk ret til uden forudgående varsel at udelukke dig som medlem.

2.10

Du kan til enhver tid selv opsige dit medlemskab ved at framelde dig under Din Side på Forbrugerliv.dk sitet. Der henvises i øvrigt til reglerne om udbetaling af tilgodehavende i disse Medlemsbetingelser afsnit 6 (Udbetaling af XtraPoints)

2.11

Når der i det ovenstående er nævnt udelukkelse og/eller ekskludering af medlemmer af Forbrugerliv.dk, menes der samtidig, at Forbrugerliv.dk efter omstændighederne har ret til uden forudgående varsel at slette din konto - herunder inddrage ethvert tilgodehavende og slette dig som medlem.

2.12

Såfremt din konto ikke har været aktiv i en periode på 12 måneder i træk, er Forbrugerliv.dk berettiget til at betragte dig som et inaktivt medlem og har ret til uden forudgående varsel at slette dig som medlem og foretage udbetaling af dine XtraPoints idet omfang du har optjent

3. XTRAPOINTS - GENERELT

3.1

Når der i det følgende nævnes ”XtraPoints”, er det en samlebetegnelse for rabat, bonus og andre opsparede beløb.

3.2

Via dit medlemskab af Forbrugerliv.dk har du adgang til en række butikker, som giver dig rabat. Ved køb i strøgbutikker (de fysiske butikker) opnår du en kontantrabat ved fremvisning af dit medlemskort. Ved køb i online-butikker optjener du din rabat, som bliver omregnet til XtraPoints og indsættes på din konto hos Forbrugerliv.dk som Afventende XtraPoints (se afsnit 4.3). Værdien af 1 XtraPoint er 1 øre (1 XP = kr. 0,01). 3.3 Ved betaling i online-butikker med andre fordelskort/betalingskort (fx Forbrugsforeningens kontokort) opnår du ikke både en rabat via Forbrugerliv.dk og et andet rabatsamarbejde. I disse tilfælde opnår du kun rabat via det fordelskort/betalingskort, du anvender. Det er ikke muligt at kombinere rabatter.

3.4

Som medlem kan du via Forbrugerliv.dk etablere kontakt til den online-butik, du ønsker at besøge og i givet fald handle i. Derved har du mulighed for at optjene XtraPoints på dit køb. Forbrugerliv.dk har INTET med den konkrete handel at gøre – det er ALENE en sag mellem dig og online-butikken, såfremt handlen ikke er lavet i Forbrugerliv.dk’s egen butik ”XtraShoppen”.

3.5

Du kan altså heller ikke reklamere til Forbrugerliv.dk over forhold, der har med den konkrete handel at gøre – det skal du i givet fald gøre DIREKTE til online-butikken. Varer, som ikke er købt i XtraShoppen (Forbrugerliv.dk’s egen butik), kan IKKE returneres eller afbestilles hos Forbrugerliv.dk – det skal du i givet fald gøre DIREKTE til den pågældende butik.

3.6

Du skal være opmærksom på, at der kan være særlige regler omkring told, moms og punktafgifter, som du bør kende til. Der kan også være varer, som ikke uden videre må indføres i Danmark, eller som det direkte er ulovligt at indføre. Forbrugerliv.dk ønsker ikke at have butikker tilknyttet, der udbyder sådanne varer og ydelser, men Forbrugerliv.dk påtager sig i den forbindelse ikke noget ansvar - hverken for butikkerne eller for helt eller delvist ulovlige indkøb.

3.7

Bliver Forbrugerliv.dk opmærksom på ulovlige forhold eller på mistænkelige forhold, vil sådanne forhold uden videre varsel blive anmeldt til Skat. Vi henviser til Skat’s hjemmeside (http://www.skat.dk) om internethandel.

3.8

Forbrugerliv.dk undersøger løbende de tilknyttede butikkers betalingsevne, men kan desværre ikke sikre, at alle butikker altid overholder indgåede aftaler. Butikker, der ikke overholder indgåede aftaler, bliver af Forbrugerliv.dk omgående fjernet fra vores Internet-sider, ligesom vi forbeholder os ret til at tage retslige skridt mod sådanne butikker.

3.9

Forbrugerliv.dk er ikke ansvarlig for ændringer i eller manglende betaling af opsparede XtraPoints fra butikker tilknyttet Forbrugerliv.dk. I disse tilfælde vil din opsparede XtraPoints fra sådanne butikker blive justeret til 0 for disse transaktioner.

3.10

Når der i det nedenstående er benyttet betegnelsen ”sikker” og ”Nu er du klar til at handle med rabat” er disse betegnelser anvendt med det forbehold, at der forekommer uforklarlige fejl på Internettet, som måske i sjældne tilfælde alligevel gør, at du mod forventning ikke får din rabat. Forbrugerliv.dk påtager sig intet ansvar herfor.

3.11

I tvivlstilfælde afgør Forbrugerliv.dk suverænt om et køb hos den pågældende butik er rabat-berettiget eller ej – og i givet fald også til hvilken rabatsats. I alle tvivlstilfælde vil Forbrugerliv.dk bestræbe sig på at give en begrundelse for afgørelsen, også selvom Forbrugerliv.dk ikke har nogen pligt hertil.

4. OPTJENING AF XTRAPOINTS

4.1 Optjening via online-butikker:

4.1.1 Som medlem af Forbrugerliv.dk skal du være opmærksom på, at du skal følge en bestemt procedure for at kunne påregne at opnå XtraPoints på dit køb hos én af online-butikkerne tilknyttet Forbrugerliv.dk.

4.1.2 Forbrugerliv.dk har gjort det nemt for dig at opnå dine XtraPoints. Du skal klikke på linket ud for den online-butik under ”Rabatter”, du ønsker at handle i. Husk du skal være logget ind på Forbrugerliv.dk’s hjemmeside, INDEN du klikker på linket ud til den pågældende butik, ellers registreres dit køb ikke.

4.1.3 Som medlem vil du blive krediteret en procentdel af nettokøbet foretaget af dig hos én eller flere af online-butikkerne tilknyttet Forbrugerliv.dk. Nettokøbet defineres - hvis ikke andet fremgår - som det totale betalte beløb til butikken inkl. skatter, moms og afgifter men med fradrag af udgifter til gave-indpakning, fragt, særlige promotion-rabatter, generelle rabatter og afbestillinger og/eller returneringer. Forbrugerliv.dk påtager sig intet ansvar for fejl og mangler såsom priser, rabatter, beskrivelser, billeder, tilbud, links o.l.

4.1.4 Du skal særligt være opmærksom på, at du KUN må påregne at opnå XtraPoints, når du på din skærm ser det lille ikon ”Nu er du klar til at handle med rabat” i forbindelse med, at du går ind på butikkens hjemmeside.

4.1.5 Du må ikke have haft forladt butikken for at besøge andre sider (i samme browser-vindue) for så efterfølgende at komme tilbage til den pågældende butik for at foretage et køb. Gør du det, kan du risikere, at din rabat IKKE registreres.

4.1.6 Hvis du efter et køb ønsker at returnere din vare inden for tidsfristen, skal du oplyse dette til info@forbrugerliv.dk. Det samme gælder, hvis du annullerer din ordre, inden du har modtaget varen. Ved misbrug af pointsystemet - såsom gentagne annulleringer af køb uden at informere Forbrugerliv.dk herom, forbeholder Forbrugerliv.dk sig ret til uden varsel at lukke din konto. I særligt grove tilfælde kan der på Forbrugerliv.dk's eller vores partneres vegne blive tale om politianmeldelse ved misbrug af pointsystemet.

4.1.7 Ved optjening af XtraPoints via deltagelse i undersøgelser, er det kun muligt at optjene points én gang per undersøgelse.

4.2 Optjening via XtraSaver programmet:

4.2.1 XtraSaver er et lille program/toolbar, som hjælper dig med at opnå rabat, når du handler i online-butikker, som er tilmeldt hos Forbrugerliv.dk. Har du ikke hentet XtraSaver, skal du altid huske at logge dig på via Forbrugerliv.dk for at opnå din rabat. Når du har downloadet og installeret XtraSaver, kan du fremover også opnå rabat ved at taste web-adressen på en tilknyttet online-butik direkte i et nyt browservindue.

4.2.2 Hvis du klikker på et banner eller link på en anden hjemmeside eller i en mail, som linker ind til en butik, hvor du normalt igennem Forbrugerliv.dk kan opnå rabat, så virker XtraSaver IKKE. Husk derfor ALTID først at søge i XtraSaver-toolbaren, når du skal tjekke, om en butik giver dig rabat som følge af dit medlemskab af Forbrugerliv.dk. For at være sikker på at opnå din rabat skal du bruge XtraSaver-toolbaren eller taste web-adressen direkte i et nyt browservindue.

4.2.3 Som en ekstra sikkerhed for dig foretager Forbrugerliv.dk’s software et check, når du klikker videre fra Forbrugerliv.dk eller selv taster webadressen på en online-butik tilknyttet Forbrugerliv.dk. På din skærm vil du se et pop-up-vindue ”Nu er du klar til at handle med rabat”. Det betyder, at du har gjort det fornødne for at opnå dine XtraPoints. Ser du ikke dette vindue, kan du ikke være sikker på at opnå dine XtraPoints.

4.3 Afventende XtraPoints:

4.3.1 Når du har foretaget et køb, betaler du fuld pris for din ordre i første omgang. Forbrugerliv.dk får efterfølgende besked om din ordre og beregner din rabat. Rabatten bliver omregnet til XtraPoints og indsættes på din konto hos Forbrugerliv.dk som Afventende XtraPoints. Først når online-butikken har betalt Forbrugerliv.dk for den ”skyldige” rabat, bliver dine XtraPoints frigivet på din konto.

4.3.2 Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i de fleste tilfælde går op til 24 timer, før dit køb er registreret og beregnet hos Forbrugerliv.dk, og du dermed kan se dine Afventende XtraPoints på din konto. I enkelte tilfælde kan der dog gå op til 45 dage, før dine XtraPoints vises på din konto. I de tilfælde vil det dog være angivet under den enkelte online-butik, hvis der kan gå så lang tid.

5. BRUG AF XTRAPOINTS

5.1

Ved køb i XtraShoppen bliver dine XtraPoints først fratrukket din konto, når vi har sikret os, at varen kan leveres. Der tages forbehold for udsolgte varer, trykfejl, prisændringer og force majeure.

5.2

Du kan vælge at betale med XtraPoints – såfremt du har optjent nok XtraPoints. Har du endnu ikke optjent nok XtraPoints til en ønsket vare, kan du vælge at betale resten af beløbet med betalingskort.

5.3

For at kunne indløse dine XtraPoints til en ønsket vare skal dine XtraPoints være tilført din konto, dvs. at XtraPoints, som er afventende, ikke kan benyttes til køb, før de er frigivet.

5.4

Forbrugerliv.dk forbeholder sig retten til at udskifte tilbudene løbende samt prisen i XtraPoints for en given vare i XtraShoppen uden varsel. Dog vil der blive gjort opmærksomt på dette via vores hjemmeside.

5.5

For yderligere oplysninger om køb af varer på Forbrugerliv.dk – læs vores Generelle Handelsbetingelser her

6. UDBETALING AF XTRAPOINTS

6.1

Opsparede XtraPoints kan udbetales. Der er ikke noget minimumsbeløb, men der er et administrationsgebyr på kr. 30,- for udbetaling af XtraPoints. Du får Kr. 0,01 (1 øre) for hvert point, som du har optjent.

6.2

Din medlemskonto er aktiv umiddelbart efter, at du er logget ind, men for at Forbrugerliv.dk kan udbetale dine optjente XtraPoints til dig, skal din medlemsprofil være helt og korrekt udfyldt med personoplysninger, jf pkt. 1.1. Endvidere skal du oplyse dine bankoplysninger ved hver udbetaling. Forbrugerliv.dk udbetaler XtraPoints én gang hver måned.

6.3

Opsparede XtraPoints udbetales ved bankoverførsel – og KUN ved bankoverførsel – til den konto, du har anført under ”Kontooplysninger”. Det er dit eget ansvar, at disse oplysninger er til Forbrugerliv.dk’s disposition på udbetalingstidspunktet. Mangler dine oplysninger, eller er der fejl i dem, kan dine opsparede XtraPoints ikke udbetales. Forbrugerliv.dk har intet ansvar for fejlagtigt eller ikke udbetalte XtraPoints som følge af manglende eller fejlagtige kontooplysninger.

6.4

XtraPoints opsparet af medlemmer kan efterfølgende blive justeret som følge af returneringer, afbestillinger eller andre begivenheder. Sådanne justeringer kan til enhver tid foretages af Forbrugerliv.dk efter vores suveræne afgørelse.

6.5

XtraPoints kan ikke overføres til andre medlemmers XtraPoints-konto - ej heller kan du modtage XtraPoints fra andre medlemmer.

6.6

Der foretages ingen renteberegning af indestående på XtraPoints-konti. Dvs. der tilløber ingen renter i den periode, et medlemskab måtte vare.

7. KODEORD OG KONTO-OPLYSNINGER

7.1

Når du tilmelder dig som medlem, skal du vælge et kodeord, som tillader dig at benytte ydelser på Forbrugerliv.dk. Du kan ikke opspare XtraPoints, se din konto og/eller foretage ændringer uden at være logget ind.

7.2

Af sikkerhedshensyn anbefaler vi, at du husker dit kodeord – lad være med at skrive det ned. Det er dit ansvar, at din emailadresse, dit kodeord, kontonummer og øvrig information forbliver konfidentielt. Forbrugerliv.dk er ikke ansvarlig for ændringer i dine kontooplysninger eller for posteringer på din konto, hvis andre anvender dit kodeord.

8. XTRASAVER SOFTWARE

Når du downloader og/eller installerer vores XtraSaver-software (i det følgende kaldet ”software(n)”), accepterer du følgende vilkår:

8.1

Din brug af Forbrugerliv.dk’s software og Internet-sider er frivillig. Du kan når som helst af-installere og fjerne softwaren ved hjælp af Windows’ standardværktøjsprogram: ”Tilføj eller fjern programmer” via kontrolpanelet.

8.2

Forbrugerliv.dk vil fortælle dig med små pop-ups, når du kan optjene XtraPoints på dit køb ved at shoppe via Forbrugerliv.dk eller ved at bruge dets software. Forbrugerliv.dk guider dig hen til den butik, du ønsker. Dette gøres ved, at du besvarer, om du ønsker at optjene XtraPoints ved at shoppe via Forbrugerliv.dk, hvorved din browser guides via Forbrugerliv.dk for at sikre, at du kan optjene XtraPoints eller ved automatisk at route dig via Forbrugerliv.dk, så du kan optjene XtraPoints uden yderligere aktive handlinger fra dig.

8.3

Forbrugerliv.dk’s software hjælper til, at Forbrugerliv.dk kan spore dine transaktioner i forbindelse med dit køb, således at du opnår dine XtraPoints. Softwaren kommunikerer med Forbrugerliv.dk’s øvrige software, hvorigennem Forbrugerliv.dk og dets samarbejdspartnere kan få oplysninger om dig (så som medlems-id, butiks-id, ordrebeløb og dato). Brug af disse oplysninger er underlagt Forbrugerliv.dk’s ”Persondatapolitik” og vil ikke blive videregivet til udenforstående i personificeret form.

8.4

Forbrugerliv.dk tillader dig på ikke-eksklusiv-vilkår at installere og bruge software alene til dit eget personlige brug og kun til brug som medlem hos Forbrugerliv.dk.

8.5

Forbrugerliv.dk forbeholder sig ret til at tilføje yderligere funktionaliteter uden først at spørge dig om din godkendelse heraf. Når en ny version af softwaren er tilgængelig, vil Forbrugerliv.dk spørge dig om lov til at opdatere din software til den nye version. Spørgsmålet om opdatering vil sædvanligvis automatisk blive stillet, næste gang du bruger Forbrugerliv.dk.

8.6

Ændringer i denne ”Slutbruger Licens-Aftale” kan foretages af Forbrugerliv.dk, og vil i så fald blive offentliggjort på vores Internet-sider. Din fortsatte brug af softwaren vil i så fald være en accept af de reviderede betingelser. Forbrugerliv.dk er ikke forpligtet til at yde support på software, og kan i det omfang du væsentligt misligholder dine forpligtelser overfor Forbrugerliv.dk til enhver tid suspendere eller afslutte denne licens og gøre softwaren ubrugelig.

8.7

Du må ikke på nogen måde forsøge på at tilegne dig Forbrugerliv.dk’s software- koder uanset på hvilken måde eller med hvilket formål. Du må heller ikke ændre i vores software på nogen måde. Du må ikke udlåne, kopiere (bortset fra en enkelt backup-kopi til dit eget brug), udleje, sælge og/eller distribuere og/eller overføre Forbrugerliv.dk-software eller bruge softwaren til fordel for tredjemand hverken direkte eller via servicebureau. Du accepterer, at softwaren er licenseret – ikke solgt – og at alle rettigheder til softwaren alene tilhører Forbrugerliv.dk.

8.8

Der kan konkret være forbud mod i visse lande at downloade visse typer software. Det er dit ansvar at sikre, at du overholder disse regler.

9. FORBEHOLD FOR PRISFEJL, UDSOLGTE VARER M.V.

9.1

FORBRUGERLIV.DK TAGER FORBEHOLD FOR PRISÆNDRINGER, TASTEFEJL OG UDSOLGTE VARER SÅVEL I XTRASHOPPEN SOM I DE TILKNYTTEDE BUTIKKER.

10. ANSVARSBEGRÆNSNING

10.1

Forbrugerliv.dk’s Internet-sider og software tilbydes til brug som tilsigtet, jf. disse medlemsbetingelser.

10.2

Forbrugerliv.dk har intet ansvar og yder ingen garanti for varer og ydelser fra de butikker, der er tilknyttet Forbrugerliv.dk. Forbrugerliv.dk har ikke og yder heller ingen garanti for effekten af annoncering og markedsføring.

10.3

Forbrugerliv.dk gør sit bedste for at undgå vira, “orme” o. lign, men påtager sig intet ansvar for eller nogen garanti for, at Internet-sider og/eller emails fra Forbrugerliv.dk er fri for sådanne.

10.4

Forbrugerliv.dk gør sit bedste for at Internet-siderne og softwaren til enhver tid er fuldt funktionsdygtige, men påtager sig intet ansvar for eller stiller garanti for, at det er tilfældet.

10.5

De foranstående ansvarsbegrænsninger gælder også for et hvilket som helst samarbejde, Forbrugerliv.dk har eller måtte indgå. Selv hvis en samarbejdspartner pålægges ansvar, gælder dette ikke Forbrugerliv.dk.

10.6

Forbrugerliv.dk kan ikke holdes ansvarlig for de tilknyttede butikkers fejlagtige/mangelfulde oplysninger på Forbrugernyt.dk’s Internet-sider så som priser, rabatter, beskrivelser, billeder, tilbud og links. Forbrugerliv.dk kan således på ingen måde gøres erstatningsansvarlig for de informationer, som findes på siden - uanset om disse informationer mod forventning skulle være ukorrekte. Forbrugerliv.dk kan derfor ikke pålægges ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af de informationer, som findes.

10.7

Forbrugerliv.dk påtager sig endvidere intet ansvar for indholdet på andre internetsider, som det er muligt at viderelinke sig til. Forbrugerliv.dk kan endvidere ikke pådrages erstatningsansvar for skader på hardware eller software, som opstår som følge af brug af siden. Af samme årsag kan der ikke efterfølgende rejses et erstatningskrav mod Forbrugerliv.dk.

10.8

I øvrigt er Forbrugerliv.dk ansvarlig i medfør af dansk rets almindelige regler.

11. FORTRYDELSESRET

11.1

Der er fortrydelsesret, jf. lov om visse forbrugeraftaler.

11.2

Du skal gøre fortrydelsesfristen gældende inden 14 dage efter den dag, hvor du har indgået aftale om medlemskab med Forbrugerliv.dk. Aftalen med Forbrugerliv.dk er indgået den dag, hvor du har meddelt Forbrugerliv.dk din e-mailadresse, et kodeord og accepteret disse medlemsbetingelser.

11.3

Såfremt du har benyttet dig af medlemskabets adgang til specialrabatter, gælder fortrydelsesretten dog kun indtil den første gang, du har benyttet ordningen, såfremt dette tidspunkt falder tidligere end 14 dages fristens udløb.

11.4

Såfremt du vil gøre fortrydelsesretten gældende, skal du meddele Forbrugerliv.dk dette på den ovenfor under pkt. 1.2.4 nævnte adresse.

12. LOVVALG

12.1

Alle spørgsmål eller konflikter i relation til disse ” Medlemsbetingelser” skal løses efter dansk ret og ved danske domstole.

13. LUKNING AF INTERNET-SIDER

13.1

Forbrugerliv.dk har ret til når som helst uden forudgående varsel at lukke sine Internet-sider. Forbrugerliv.dk vil fremsende besked herom via de emailadresser, der er angivet under kontooplysninger. Opsparet rabat vil blive udbetalt 45 dage efter udgangen af det kvartal, hvori lukningen finder sted, såfremt Forbrugerliv.dk på det tidspunkt kender til medlemmets kontonummer, hvor beløbet skal overføres til. Forbrugerliv.dk har intet ansvar for manglende besked om lukningen, medmindre det skyldes forhold hos Forbrugerliv.dk. Opsparet rabat, der ikke kunne udbetales, tilfalder Forbrugerliv.dk.

14. ÆNDRING AF MEDLEMSBETINGELSER

14.1

Forbrugerliv.dk her ret til - uden forudgående varsel - at ændre i de foranstående “Medlemsbetingelser”. Ændringer og indholdet af de pågældende ændringer vil blive meddelt på hjemmesiden. Dit fortsatte medlemskab og brug af Forbrugerliv.dk efter en sådan meddelelse om ændring er din accept af disse ændringer. Det er dit eget ansvar til enhver tid at holde dig orienteret om de gældende ”Medlemsbetingelser”. Accepterer du ikke en ændring, skal du straks opsige dit medlemskab af Forbrugerliv.dk.
Du er ikke logget på
Anbefal